KUNSTAVISEN
7/1993
Lisbeth Tolstrup
om udstilling på Galleri En Garde Århus:

"Musselmænd og frække fruer"

Med en pågående og velkrydret humor,
tegner Winnie Meisler en stribe portrætter på sin separatudstilling hos Lene Garde i Århus. 
Teknisk er de mange tegninger, malerier og collager udført med en pertentlighed, der et kort øjeblik kan få beskueren til at tro det handler om pusse-nusserier. Men gode folk, tag ikke fejl, der er saft, kraft og bid i og under titler som: "Farfars lille Skat", "Den Hjælp-somme Ægtemand" og "Hvordan ønsker Fruen at betale?" Sidstnævnte er et barokt bud på den næsten klassiske luderforherligelse, der gennem århundreder har fornøjet mænd, men som her krydres med kvindevid, når det er helt i top. Meislers musselmænd har ikke meget at gøre med middelalderens muselmænd, men netop motiverne fra det musselmalede går igen de mest overraskende steder. De velkendte motiver signalerer på en gang bredbaget dansk hygge og mormors egen samlermani, samtidig med at anonymiteten hos de figurer, der udstyres med Musselglimt, får deres egen, noget krasbørstige historie at fortælle. Ophængningen hos Garde er grupperet i tre sekvenser med en klar sammenhæng i hver. Det lille galleri råber som vanligt på flere kvadratmeter, men med Meislers persongalleri er der pludselig højt til loftet og plads til den gode fornemmelse af et godt grin og regulær respekt for ordentligt arbejde...



KUNSTAVISEN 11/1998:
Max Wilmann:


" 1998 blev et Meisler-år"

"Successen fortsætter for billed- kunstneren Winnie Meisler. Efter at hun tidligt på sommeren blev tildelt Statens Litteraturråds arbejdslegat på kr. 40.000 kr.,er hun nu blevet valgt til "Årets Skovhuskunstner". Det er Foreningen Skovhusets Venner, der hvert år vælger een kunstner, som de føler har gjort sig fortjent til denne hæder. Og når man står foran Winnie's billeder kan man nemt forstå deres valg. Winnie er "Original", forstået i ordets allerbedste betydning. Hendes malerier og grafiske arbejder er skabt med hendes helt unikke billedudtryk. ... Og bedst af alt, hendes billeder er altid malet med en god portion humoristisk sans, for som Winnie selv siger, "Jeg vil gerne have humoren ind i billedet, så man også kan le lidt ad sig selv, og måske på den måde se livet klarere.."


AALBORGSTIFTSTIDENDE 12.4.1999.
Kunstanmelder Leif Bøgh
om udstilling på Kirsten Kjærs Muesum:


"Med smil på læben"

"- Uhadada for en frodig fantasi hos fru Meisler
Winnie Meisler udstiller 22 små akvareller/gouacher på udstillingsfænomenet Kirsten Kjærs Muesum. ...Værkerne er usædvanlige på flere måder. De er meget personlige, idet kunstneren tilsyneladende lader hånt om de verserende stilarter. Hun skaber sin egen. De kraftige farver er mættede, dækkende og dristige. Skønne er de altid. Der forekommer kontraster med knald i. Motiverne er ligeledes helt hendes egne. Der er ofte en krads, men også en munter satire med i billederne. Der er i det hele taget en vis cirkusstemning over hele foretegendet, hvorved sjov og alvor går op i en højere enhed... ...Som det fremgår er Winnie Meislers fantasi ganske frodig. Hvert billede er en overraskelse, og det er yderst underholdende at se på. Desuden besidder de mange maleriske kvaliteter. Man forlader hendes udstilling i dybe tanker, men med et bredt smil på læberne... ...På hjemvejen ser vi den enlige stork i Vesløs, men eftervirkningen af Winnie Meislers billeder rumler stadig i baghovedet, så vi ænser den kun svagt."


HorsensFolkeblad 21.1.2000
Christian Rimestad,
om separatudstilling Stokværket, Horsens :

"En omvej værd !"


Fascinerende akvareller - Akvarellernes univers er forunderligt, pirrende, fabulerende, barokt - og poetisk. Som et karneval eller et cirkus med masser af humor på repertoiret. ...meget underholdende og tankevækkende at kigge på. Det samme gælder en lille serie collager. De har den samme fabulerende poesi som akvarellerne... Winnie Meislers akvareller er mere end rigeligt at gå efter.
Ja faktisk er de en omvej værd...